Hegnsloven, læhegnsloven, ejendomsskel, almindelig naboret

De almindelige regler om hegn og hegning findes i hegnsloven fra 1950. Lovens almindelige regler gælder ikke for Københavns Kommune. Loven omfatter både fælleshegn, dvs. hegn der står i ejendomsskel, og egne hegn, dvs. hegn der står helt på egen grund langs ejendomsskel og ikke længere væk fra skellinien end 1,75 m. Hegnsloven indeholder endvidere regler om grene, der generer hegn eller færdsel på naboejendommen eller som er farlige for naboejendommen, samt grene fra skove.

Udenfor hegnsloven falder indre hegn, dvs. hegn der ikke er fælleshegn eller egne hegn, enkeltstående træer og anden beplantning ved ejendomsskel. Her gælder naborettens almindelige uskrevne regler. Udstykningsloven indeholder regler om fastlæggelse af ejendomsskel. Regler om bygninger i skel findes i bygningslovgivningen.

Hegnsloven indeholder ingen definition på, hvad der forstås ved et "hegn". Som hegn i lovens forstand anses enhver indretning, der varigt er anbragt ved ejendomsskel og har hegnsfunktion i forhold til naboejendommen, dvs. tydeligt adskiller ejendommene, beskytter ejendommene mod fredskrænkelser og beskytter boligejendomme mod gener fra erhvervsejendomme. Ved boligejendomme skal hegn danne en tiltalende ramme om ejendommene.

Hegn kan herefter være både levende hegn og faste hegn. Levende hegn er typisk hække. En sammenvokset række af træer kan have hegnsfunktion. Faste hegn er typisk plankeværker, hegnsmure, trådhegn samt sten- og jorddiger.

Hegnsloven regulerer hegnsforholdet mellem grundejere, både private og offentlige. Loven omhandler nabohegn, dvs. hegn mellem grunde, der har fælles ejendomsskel, og hegn mod veje.

I princippet kan grundejere frit aftale, hvilket hegn de vil have. Hegnslovens almindelige regler anvendes kun, hvor grundejerne ikke kan blive enige og beder hegnsynet om at træffe afgørelse. Findes der særlige bestemmelser om hegnsforholdet mellem ejendommene i servitutter eller en offentlig hegnsregel, f.eks. i en lokalplan, i vejlovgivningen eller en fredningskendelse, gælder disse særlige bestemmelser dog forud for grundejernes aftaler og hegnslovens almindelige regler.

Hegnsloven indeholder regler om opsætning af hegn, ændring af hegn og vedligeholdelse af hegn.

Hegnsloven indeholder en almindelig regel om hegnspligt i naboskel. Hegnspligten betyder, at enhver grundejer som udgangspunkt kan stille krav om, at naboen deltager i arbejdet og udgifterne ved opsætning og vedligeholdelse af et fælleshegn. Undtagelse gælder dog, hvor ejendommene er tilstrækkelig adskilt, f.eks. hvor ejendommene er adskilt ved forsvarlig eget hegn, samt hvor ejendomme grænser op til offentlig eller privat vej, sti eller arealer, der er udlagt til almindeligt brug. Den grundejer, der ønsker hegn mod vej m.v., må derfor opsætte et eget hegn.

Det er et bærende princip bag hegnsloven, at grundejerne skal være enige om fælleshegnet. Udgifter ved fælleshegns opsætning og vedligeholdelse deles derfor som udgangspunkt lige mellem naboerne.

Grundejerne kan principielt aftale, hvilken hegnshøjde de vil have, når der ikke er særlige hegnsbestemmelser i servitutter, lokalplaner m.v. Er der ingen aftale eller andet særligt grundlag for en bestemt hegnshøjde, er hegnslovens almindelige regel, at et levende fælleshegn ved boligbebyggelse én gang om året kan forlanges skåret ned til 2 m. Er grundejerne uenige, er udgangspunktet for fastsættelse af hegnshøjden 1,80 m, og hegnet må ikke uden naboens samtykke overstige 2 m. Det gælder dog ikke, hvis der foreligger ganske særlige forhold for at fastsætte en lavere eller højere hegnshøjde.

For andre levende fælleshegn, som ikke er hegn om boligbebyggelse eller læhegn, er den almindelige højde 3,5 m.

Der er ingen pligt til at opsætte et eget hegn. Udgiften ved opsætning og vedligeholdelse af et eget hegn påhviler normalt hegnets ejer. Egne hegn må dog ikke påføre naboen større ulempe end fælleshegn. Egne hegn må derfor ikke have større højde end fælleshegn med tillæg af afstanden til skel.

Ansvaret for hegnsforpligtelserne efter hegnsloven påhviler altid de respektive grundejere. Erstatningskrav mod grundejere eller tredjemand i anledning af beskadigelse af hegn skal rejses ved domstolene. Hegnsloven indeholder særlige regler om tvangsfuldbyrdelse af hegnsforpligtelser over for den forsømmelige grundejer.

Hegnsreglerne for Københavns Kommune findes i kommunens bygningsvedtægt.

Der findes en særlig lov om læhegn.

HEGNSSAGER
Hegnstvister efter hegnsloven behandles af den særlige hegnsmyndighed. I hver kommune findes et hegnsyn, der udpeges af kommunalbestyrelsen. Hegnsynet er et tvistnævn, som fungerer uafhængigt af kommunen. Kommunen har ingen instruktionsbeføjelse og kan ikke blande sig i hegnsynets sager.

Kan der under en hegnssag ikke opnås enighed (forlig) mellem sagens parter, træffer hegnsynet afgørelse ved en kendelse, som kan indbringes for domstolene (byretten).

Hegnsynet består af 3 medlemmer, herunder mindst et plantningskyndigt og et bygningskyndigt medlem. Du har selvfølgelig ret til at få oplyst, hvem der er plantningskyndig, og hvem der er bygningskyndig. Før du anmoder om hegnsyn, bør du forsøge at løse hegnsproblemet ved at tale med din nabo. Anmodning om foretagelse af hegnsyn skal ske skriftligt til det lokale hegnsyn. Til brug for anmodning om hegnsyn kan du anvende formularen på denne hjemmeside.

Det er vigtigt, at du er klar over, at du selv skal oplyse den sag, du vil have hegnsynet til at behandle. Hegnsynet er ikke en myndighed, som skal yde borgerservice; hegnsynet skal, på samme måde som en dommer, neutralt tage stilling til en nabokonflikt om et hegn. Under en hegnssag skal hegnsynet vejlede dig om din retsstilling i fornødent omfang.

Hegnsynet hverken kan eller skal give vejledning om din konkrete sag, før du rejser hegnssag. Hegnsynet har dog ofte en sekretær i kommunen, som kan vejlede dig om hegnsreglerne og den fremgangsmåde, du skal anvende, hvis du vil rejse hegnssag. Et hegnsyn koster et fast beløb, kr. 1.125, som normalt betales af den grundejer, som taber sagen.

Fødevareministeriet er fagministerium for hegnslovgivningen. Ministeriet har ingen beføjelser overfor hegnsmyndigheden.

Hegnsloven: Bekendtgørelse nr. 59 af 19.1.2007 af lov om hegn.

Læhegnsloven: Bekendtgørelse nr. 17 af 18.1.1996 af lov om læhegn og tilskud til læplantning. 

EJENDOMSSKEL
Skellets beliggenhed omkring en ejendom kan som udgangspunkt konstateres på grundlag af matriklens registrering. Ændring af den matrikulære grænse kan være sket ved aftale, hævd, ekspropriation m.v. Udstykningsloven indeholder regler om fastlæggelse af ejendomsskel. En bindende fastlæggelse af ejendomsskel sker ved en skelforretning , foretaget af en landinspektør, hvis afgørelse kan indbringes for domstolene. Den, der rekvirerer en landinspektør, hæfter som udgangspunkt for betaling af regningen. Imidlertid kan omkostningerne ved en skelforretning fordeles af hegnsynet eller af domstolene, således at andre interesserede pålægges at betale helt eller delvis.

Miljøministeriet er fagministerium for udstykningsloven.

Udstykningsloven: Bekendtgørelse nr. 494 af 12.6.2003 af lov om udstykning og anden registrering i matriklen. 

ALMINDELIG NABORET
Naborettens lovregler om skel, hegn m.v., suppleres af naborettens almindelige uskrevne regler, som er opstillet i retspraksis. Efter den almindelige naboret skal en grundejer ikke affinde sig med ulemper fra naboejendommen, som går væsentlig ud over, hvad der efter kvarterets beskaffenhed og ejendommenes beliggenhed er rimeligt. Reglen omfatter gener fra træer, anden beplantning, rødder samt indre hegn. Tvister herom afgøres ved sagsanlæg ved de almindelige domstole.

Kontakt os, hvis du har brug for rådgivning. Anvend vores kontaktformular.