Plantning af færdighæk, hækbeplantning, hæk, bøgehæk, liguesterhæk

Vi udfører plantning af færdighæk med liguster, bøg og bambus i alle størrelser. Har du ikke tid til at vente på at hækken vokser sig stor, så kan vi plante en færdighæk på 150 cm helt op til 250 cm i højden.

Hegnsloven:
I følge hegnsloven har man ret til en 180 cm høj hæk mod naboen. Bredden på hækken afhænger af højden. En hæk bør have ca. 15% smig. Det svarer til 30 cm på to meters højde, så hvis en to meter høj hæk skal være 20 cm bred foroven, må den altså være 30 cm + 20 cm + 30 cm = 80 cm forneden.

Hækkens væksttid:
Hvis man starter med at plante en almindelig barrodet hækplante på 20-30 cm højde, så vil en bøgehæk eller liguster tage 8-10 år om at blive 180 cm høj, og de første 120 cm tager det meste af tiden. Har man ikke tid til at vente, kan man vælge at købe en færdighæk på 150 cm eller 180 cm ved plantning. Bøg og liguster er de mest plantede hække, så derfor får du her lidt information om disse:

Bøgehæken er tæt det meste af året. Om efteråret visner bladene på bøgen, men selv om der jævnligt drysser lidt blade, så falder de visne blade først af 2-3 uger før de nye blade springer ud. Finkvistet med glatte blade, der ved løvspring er lysegrønne senere mørkere. Gul til brun efterårsfarvefarve. Hårdfør og vindfast. Trives i sol til skygge i dybmuldet til fugtighedsbevarende jord.
Bøg og liguster gror stort set lige hurtigt og prisen er omtrent den samme. Liguster fås både som stedsegrøn og som løvfældende.

Citater fra planteskolekataloget:
»Ligustrum vulgare 'Atros' er under normale, ikke specielt udsatte vinterkolde områder, den mest stedsegrønne sort. Bør være førstevalget på langt de fleste steder på øerne og i de østlige egne af Jylland. Bladene kan anløbe purpurbrunt om vinteren. I kolde vintre og på udsatte steder kan denne sort få frostskader...«

»Ligustrum vulgare 'Liga' er knap så stedsegrøn som 'Atros', men er mere vinterhårdfør. Denne sort anbefales i det vestlige og nordlige Jylland, ligesom den bør foretrækkes på meget vinterkolde lokaliteter...«
Begge sorter har blade, der bliver siddende næsten til de nye blade bryder frem, derfor er de næsten stedsegrønne.
Ligustrum vulgare
'Listrum' er løvfældende i nov.-dec. og helt vinterhårdfør.  

Et vellykket resultat kræver professionel ekspertise:
Det er nemt, og det ser færdigt ud, når du på bare en eftermiddag får rammet hele haven ind af 150-180 cm høje hækplanter. Men som ved al anden anlægsarbejde, er forarbejdet meget vigtigt for at få et vellykket resultat. Skal du have en vellykket hæk, så bør du lade en professionel anlægsgartner stå for udplantningen. Sorø Ejendomsservice har stor erfaring med plantning af færdighæk.

Fra Sorø Ejendomsservice har færdig-hækplanterne vokset i planteskolen i 7-9 år. Undervejs er færdig-hækplanterne blevet trimmet flere gange både over og under jorden. Det er altså et mere forarbejdet produkt end hækplanter, der blot har fået lov til at vokse løs og blive større år for år uden menneskelig kontrol og indgriben. Den slags ukultiverede, forvoksede hækplanter går ofte helt i stå i væksten, når de bliver flyttet. Desuden er de ofte nøgne for neden, så hækken ikke bliver tæt dér.

Færdighækkene fås i flere plantearter og -sorter som naur, avnbøg, hvidtjørn, bøg, spirea, bærmispel og liguster. Vi kan fremskaffe planteprøver, billeder, plantebeskrivelser og priser til dig efter ønske. Vi har selvfølgelig garanti på alle planter vi leverer, planter, og vedligeholder.

Send os gerne et par billeder eller ord om dit projekt i en mail, så får du hurtigere et uforpligtende tilbud fra os. Vores kontaktside.

I vores galleri har vi valgt at vise plantningen af færdighæk i liguster på 150-180 cm, bøg på 125-150 cm, samt plantning af bambus på 250-300 cm.